Om spejderhjælpens Aktivitetsmateriale

TEMA: RWANDA, RETTIGHEDER OG HANDICAP
Vi vil fra spejderhjælpens side gøre opmærksom på, at der nu er åbent forbestilling af aktivitetsmateriale til spejderhjælpsugen i uge 38. Aktivitetsmaterialet kan bestilles på spejderhjælpens hjemmeside, og samtidig
Bestilles mærket og arbejdskortet. Vi glæder os rigtig meget tilspejderhjælpsugen, og vi er spændte på, hvordan ugen bliver i andet år af vores partnerskabsprojekt.
Materialet I kan bestille er det samme lækre materiale som sidste år. Men i år kan vi også lancerer noget helt NYT! Vores nye spejderhjælpsmærke – nu med årstal. Designet er således at spejderne kan sætte dem ovenpå hinanden, og år efter år samle på mærket og få en flot lang række af spejderhjælpsmærker. Det er en oplagt mulighed, for spejdere, der har lyst til at blære sig med seje mærker på uniformen og samtidig hjælpe andre. Nedenfor kan du finde en beskrivelse af Spejderhjælpens projekt i Rwanda, som løber 2016- 2018 Informationerne kan bruges til at fortælle om projektet og spejderhjælpen, og de kan bruges i forbindelse med aktivitetsmateriale. SPEJDERHJÆLPEN Spejderhjælpen arbejder for at skabe bedre vilkår for børn og unge i verden. Spejderhjælpens grundlæggende princip er ’Duty to others’ Gennem oplysning i Danmark inspirerer vi spejdere til at arbejde med, hvordan man kan gøre en forskel for at skabe lige muligheder for børn og unge i eget lokalsamfund såvel som i verden. Hvert år indtjener spejderne i Danmark cirka 400.000 kr. som går ubeskåret til årets projekt.
UDDANNELSE FOR ALLE.
Alle børn har ret til at gå i skole, og på verdensplan er det lykkedes at få 90 % af alle børn i skole. Børn med handicap udgør en meget stor del af de 10 %, der aldrig kommer i skole. Det ønsker Spejderhjælpen at sætte fokus på.De penge, spejderne indtjener i 2016-18 går til at hjælpe flere børn med handicap i Rwanda til at komme i skole. Spejderhjælpen har indgået et samarbejde med Danske Handicaporganisationer om et projekt i Rwanda.
Projektet hedder ’Uddannelse for alle’ og støtter seks skoler, som vil integrere flere børn med handicap og sikre deres læring og sociale fællesskaber. Der er behov for en anderledes indsats fra såvel lærere og forældre samt de øvrige børn og for at gøre skolen mere tilgængelig for flere børn med et handicap.
Årets aktivitetsmateriale har fokus på at være barn eller ung med et handicap i Danmark og Rwanda. Vi vil fortælle om, hvordan man som spejder eller leder kan skabe bedre inklusion, så alle kan være med på egne præmisser.
Det handler om at bruge de rummelige værdier i spejderbevægelsen til at skabe åbenhed og afmystificere, hvad det betyder at have et handicap. Ved at fokusere på hvilke ressourcer den enkelte spejder har, frem for at stirre sig blind på handicappet, bliver det muligt at skabe plads til alle, uden det bliver ’synd’ for nogen.
Vi håber, I har lyst til at give spejderne mulighed for at bidrage til projektet ved at afholde spejdermøde(r) i jeres gruppe samt være med til at gøre en konkret forskel for rwandiske børn med handicap ved at indtjene penge til projektet.
Har I spørgsmål til Spejderhjælpen, projektet og/eller selve aktivitetsmaterialet, er I meget velkomne til at kontakte Spejderhjælpens bestyrelse på info@spejderhjaelpen.dk

Læs mere om Spejderhjælpen og download aktivitetshæftet på www.spejderhjaelpen.dk