Jeelka i Australien: 5 uger DOWN-UNDER!

Den 3.juli 2018 begyndte min rejse til downunder – Australien. Vi, 22 unge og nysgerrige spejder fra hele Danmark, mødtes i lufthavnen og der var vi så nød til at sige farvel til mor, far, søskende og hvem der ellers alt var der. Efter en meget kort afsked gik jeg, uden at kigge tilbage, til sikkerhedskontrollen. Kl. 12.00 startede flyet til Hong Kong og kl. 6.00 om morgen den næste dag, efter ni en halv time i flyet, ankom vi så i Hong Kong med 35 grader. Der skulle vi vente et par timer og lige pludseligt blev det klart for mig at jeg ikke så hurtigt ville kunne komme tilbage. Kl. 14.00 d. 4. juli startede vores anden fly i Hong Kong hvorfra der kun var 10 timer til Melbourne. Kl. 21.00 landede vi så i det kolde Australien. Der mødte jeg så for første gang min udvekslingsfamilie, Familie Absolom. Sammen med dem fik jeg masser af fantastiske oplevelser og de gjorde mit ophold til et af de bedste jeg havde.

Det er her Olivia – min værtssøster, faren og mig.

De første to dag vågnede først kl. 16.00, fordi jeg havde den største jetlag. Heldigvis skulle jeg ikke i skolen allerede den næste dag men havde to ugers ferie, hvor jeg så lærte min familie lidt bedre at kende – vi var nemlig ude at campe i den anden uge i Yarram, Victoria. Efter de to uger startede jeg i skolen, Monbulk College. Skolen er selvfølgelig meget anderledes dernede de skal nemlig have skoleuniform på og timerne er meget anderledes. De undrede sig meget over at jeg rent faktisk kan snakke tre sprog flydende. Men fordi min værtsfamilie også er spejdere i Australien skulle jeg selvfølgelig også med til deres spejdermøder fra 145/37 Foresters, Upwey Ventures. Jeg var meget nervøs fordi de sagde at deres yndlingsspil hedder ”Stick on a bucket” og er meget voldigt, de fortalte også at alle ville begynde at snakke i mund på hinanden hvis de så mig. Da jeg så ankom i spejderhytten var det faktisk ikke så slemt. Jeg var meget overrasket at der var så mange spejder i alderen 14-18 år. De var, hvis alle er der, 40 unge spejdere. Men det var ikke spejdermøder som jeg er vant til, det er meget anderledes, hver gang hejser de flaget og de synger slet ikke. Jeg har været til 4 spejdermøder i de 5 uger, jeg har været der, i de 4 møder har vi været til Ping Pong, vi dansede zumba, vi havde en Masterchef-Night og vi hyggede os rigtig meget. Men det var selvfølgelig ikke alt, jeg har set en masser af dejlige andre ting, vi har været i Melbourne zoologisk have og i Melbourne Star. En anden dag var vi så i en nationalpark som hedder Tarra Bulga nationalpark og vi var til to strande hvor vi gik et par dejlige ture sammen med familiens hunde.

De spejdere der var med på spejderudveksling i Australien.

Jeg var afsted med programmet som hedder SISEP, Scout International Student Exchange Program. Min far læste om det på vores spejder website og spurgte mig om jeg ikke gider at tage en tur til Australien, det gad jeg selvfølgelig gerne. Jeg skulle skrive en ansøgning på engelsk, hvorfor netop jeg skulle med til Australien. Og jeg blev udvalgt. Så havde vi en lille forweekend i København hvor vi lærte hinanden lidt at kende og snakkede om de praktiske og vigtige ting. Vores vejleder/koordinator var Martin Drews og Anne Vestergaard Andersen. Programmet er hovedsagligt for engelsk spejder der skal ned til Australien men det var engang for mange australske spejder der ville til England så de kom bare til Danmark og siden da kan vi også godt komme derned og de her op. Den 8. august var jeg desværre nød til at sige farvel til min dejlig værtsfamilie i Australien, det var en meget hård afsked med en masse af tårer. Vi blev til en rigtig familie og rigtige gode venner i de fem uger jeg var afsted. Jeg har ikke kun familie Absolom dernede men en masse af dejlige andre venner, en masser af dem er spejder men andre er fra skolen og fra familien. Det var den bedste erfaring i mit liv som spejder, jeg har lært en masse i Australien og vil bruge meget af det her i min egen lille gruppe i Sydslesvig.