Internationale lejre

Har din gruppe mod på at opleve noget nyt og vil afsted på en international lejr? Så er det bare med at komme afsted!

Futura
Hvornår: 30.Juni – 7.Juli 2018
Hvor: Norge
Hvad:
På landslejren vil du opleve et ægte lejrliv med din patrulje, din gruppe og tusindvis af andre spejdere. Sammen vil vi finde – Form – forandring: finde nye muligheder, hjælpe med til at forme fremtiden og ændre verden, vi lever i.
Vi vil gøre den største fremtidsplanet – futura!
Du skal bo i telte, bygge lejr, lave mad på bål, deltage i lejrbåle, gå på spændende ture og få nye venner. Der vil være spændende opgaver, lejrsange, udforskning af lejrområdet, kæmpe store pioneringsbyggerier og mange seje lejraktiviteter som hører hjemme på en spejderlejr. Landlejren finder kun sted hvert fjerde år, og det er noget af det største du kommer til at opleve som spejder.
Orientering: Find dem på facebook eller her futura.yscout.no

Lithuanian Cenentarys Jamboree

Hvornår: Første uge I Juli 2018
Hvor: Litauen
Hvad: På denne lejr fejres 100 år spejderarbejde i Litauen
Orientering: Litauents2018.wordpress.com

Spejder-Rejser
Vil du gerne afsted på en international tur uden en hel spejdergruppe? Så er KFUM-Spejdernes ”Spejder-Rejser” noget for dig. Spejder-Rejser arrangerer internationale ture for spejdere i aldersgruppen 14 år og opefter – også for de helt voksne. Turene er åben for spejdere fra alle korps og du kan tage af sted helt alene eller sammen med et par venner fra din klan.

Du kan finde deres spændende turprogram på: http://spejder-rejser.dk/

Lyder det som noget for dig? Så har du altid mulighed for at kontakte korpsets Internationale Udvalg og høre mere om det. Vi hjælper gerne med at komme i gang. Skriv til: int@spejder.de
Internationale Events

World Scout Jamboree

Verdensjamboreen er nok den kendteste af de internationale lejre. Den afholdes hvert 4. år i et nyt land og typisk deltager flere titusinde spejdere fra hele verden. For at komme med på Verdensjamboreen skal man være i alderen 14 til 17 år, men man kan godt komme med som tropleder, IST (International Service Team) eller som en del af det danske hovedkvarter, hvis man er ældre. Sidste Jamborre fandt sted i Japan i sommeren 2015, hvor 5 DSSere var afsted. Næste World Scout Jamboree er i West Virginia, USA i sommeren 2019.

Du kan følge med i planlægningen på deres hjemmeside: http://2019wsj.org/

Roverway
Hvornår: 23. Juli – 2. August 2018
Hvor: Holland
Hvad: En international oplevelse for seniorer mellem 16-22 år, som bliver organiseret af WOSM og WAGGGS. Her kommer der omkring 3000 deltager fra 20 forskellige lande

Orientering: http://roverway2018.nl/en/

SISEP

SISEP (The Scout International Student Exchange Programme ) er et internationalt samarbejde med spejderkorpset i Australien, der har til formål at give danske og australske spejdere mulighed for at få en enestående international oplevelse gennem et ophold hos en udenlandsk familie. Du skal være mellem 15 og 17 ½ år og kunne tale et rimeligt engelsk – uden at det på nogen måde behøver at være ”perfekt”. Selve opholdet i Australien starter i slutningen af juni / starten af juli og du vil tilbringe hele din sommerferie der, hvor du også følger deres skolegang. I december vil din udvekslingsspejder vil komme og besøge dig i Danmark / Sydslesvig.

Er du interesseret i SISEP? Så send en mail til det Internationale udvalg på int@spejder.de.
Frivillig på et verdensspejdercenter

Som frivillig er du flere uger på et spejdercenter og hjælper til med forskellige slags arbejdsopgaver og hjælper til når der er nogle spejderlejre. Du kan blive frivillig på mange spejdercentre, også i Danmark, men her vil vi kun præsentere de fem verdensspejdercentre. Før du søger om at komme afsted, skal du undersøge reglerne grundigt, da spejdercentrene har forskellige krav (varighed for opholdet, aldersgrænse og arbejdsfordeling). Du kan læse mere om reglerne for at blive frivillig på de enkelte centres hjemmesider:

Kandersteg, Schweiz

WOSMs verdensspejdercenter i de schweiziske Alper
www.kisc.ch

Our Cabaña, Mexico

Pigespejdercenter i Mexico
www.ourcabana.org/en/home

Our Chalêt, Schweiz

Pigespejdercenter i de schweiziske Alper
www.ourchalet.ch

Pax Lodge, Storbritannien

Pigespejdercenter I London
www.paxlodge.org/en/home

Sangam, Indien

Pigespejdercenter i byen Pune i det vestlige Indien
www.sangamworldcentre.org

Har din gruppe mod på at opleve noget nyt og vil afsted på en international lejr? Så er det bare med at komme afsted!