Café hos Spejderhjælpen

Drik lækker rwandisk kaffe, snak med en ung spejder, der har hjertet fyldt af oplevelser, og lær mere om Spejderhjælpens projekt, der støtter børn med handicap i
Rwanda. Alt dette og meget mere, når Spejderhjælpen afholder caféarrangement.
I uge 38 afholdes der igen Spejderhjælpsuge. Derfor vil Spejderhjælpen gerne
invitere repræsentanter fra korpsenes ledelser og arbejdsgrupper, korpsråd,
hovedbestyrelsesmedlemmer, generalsekretærer og ledere i lokalområdet, samt repræsentanter fra Danske Handicaporganisationers lokalråd til café i København og Tørring.

Mandag den 18. september, kl. 18.00-20.00

Du får mulighed for at:
– netværke med andre, der interesserer sig for internationalt spejderarbejde.
– snakke med Marcus, Katrine, Rieke og Jacob – unge spejdere, der har været i Rwanda.
– få inspiration til dine spejdermøder.
– høre seneste nyt fra Spejderhjælpens projekt i Rwanda.
– drikke rwandisk kaffe.
– møde Spejderhjælpens bestyrelse.

Café i København og i Tørring
Der afholdes café i både København og Tørring på følgende adresser:

  • København: Søndermarkhytten, Bag Søndermarken 20, 2000 Frederiksberg
  • Tørring: Ågade 18B, 7160 Tørring

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig på www.spejderhjaelpen.dk.
Vi glæder os til at se dig.

Med stor spejderhilsen
SPEJDERHJÆLPEN